Bo blandt ligesindede
I Dyremosegård Park opføres en del af boligerne til modne lejere. For at bo her skal du selv eller en i husstanden være fyldt 55 år. Således vil du bo blandt andre, der er samme sted i livet, og formodentlig har tid til at dyrke fællesskab på tværs af boligerne.
Boligerne er energieffektive og kræver minimalt vedligehold. Seniorboligerne i Dyremosegård Park er oplagt, hvis du ønsker at udskifte et større og krævende hus med en indflytningsklar lejebolig, der er nem at overskue.
Boligerne er opført i lys, moderne stil. Her er hvidt inventar fra HTH, moderne grå klinker og laminat. Derudover er der en mindre have i forlængelse af huset, hvor der anlægges terrasse i private rammer.